Sæd sundt nye og gamle bryster

sæd sundt nye og gamle bryster

det Byrdefulde: at kluddre ved Opgaven for om muligt at faae den til at staae fast. Saa lad os da tale om Ønsket, derved om Lidelser; lad os ret dvæle ved disse, overbeviste om, at man grundigere og tilforladeligere lærer hvad det Høieste er, ved at betragte Lidelser end ved at betragte Bedrifter, hvor der er saa meget Adspredende. Det Glædelige i, at Lidelsernes Skole danner for Evigheden. Og dette er forfærdeligt, thi i Timeligheden at være forladt af Mængden, naar det Evige trøster, er livsaligt, da Smerten kun er en Spøg. sæd sundt nye og gamle bryster Lykkes dette, vil Mennesket ikke fortvivlet gjøre den Modstand, søge at drukne sig selv og at glemme den i Verdens Adspredelse, i forbausende Foretagende, i omfattende, ligegyldig Viden lykkes det: da begynder Underviisningen derinde. Vel sandt, netop fordi Verden er mere beslægtet med det Maadelige end med det Gode i Sandhed, netop derfor vil han, i Øieblikkets Forstand, udrette meget Mindre ved ikke at give efter, ikke at tinge, ikke at gjøre sig det selv beqvemt og mageligt, ved. Den Handlende vil gjøre Alt for det Gode, den Lidende vil lide Alt for det Gode: Ligeligheden er, at de begge kunne være og forblive med det Gode i Afgjørelsen. Sige vi vel, at det er en Fuldkommenhed hos Qvinden, at hun, som den Svagere, ikke kan gaae i Krig; at det er en Fuldkommenhed hos den Fangne, at han ikke kan komme ud og vove Livet; at det er en Fuldkommenhed hos den Sovende. Og naar Valget er afskaffet, fordi Gud ikke er tilstede som Valgets Gjenstand, saa er Mammon heller ikke til at vælge. Eller svimler Din Tanke, saa Du fra Maalets Storhed seer det mislige Middel som en forsvindende Ubetydelighed: ak, det Evigheden mindst er, det er at være svimmel, den er klar og gjennemsigtig! Og det Menneske, der fortvivlet vender sig fra hine første Tanker for at styrte sig i Sammenligningernes Mængde: han gjør sig selv til Tal, han agter sig selv liig Dyret, hvad enten han sammenlignelsesviis blev den Udmærkede eller den Ringe. Saaledes ogsaa med Ære og Riigdom og Magt; thi i Kraftens Tid, da han higede efter Æren, fandt han vel nogen Grændse, eller var dette ikke den Stræbendes urolige Iid at stige høiere og høiere; fandt han nogen Hvile i sin Søvnløshed for at fange. Ønsket er ikke Helbredelsen, denne er kun ved det Evige; Ønsket er tvertimod Livet i Lidelsen, Sundheden i Lidelsen, er Lidelsens Vedligeholdelse, thi det er som en Tænkende har udtrykt sig Timelighedens Trøst er en mislig Sag, den lader Saaret groe sammen, skjøndt det ikke. Hver af disse Tanker indeholder en nærmere opbyggelig Bestemmelse af dette Glædelige, og derfor ville vi dvæle ved hver især.

Videos

Lots og yuice finger sex, squirt. Ynglingens Lærebegjerlighed tilegner sig saa gjerne og saa villigt Sandheden, som den meddeles ham; hans uerfarne men skjønne Indbildning danner ham da et Billede, som han kalder Verden, hvor nu, hvad han har lært, udfolder sig for ham som paa en Skueplads. Naar et Menneske, menneskeligt talt, er skyldig, da lider han skyldig baade i Forhold til Gud og Mennesker. Er han derfor bleven en Letsindig; har han derfor glemt, at han fortvivlede over sin egen Kraft; har han derfor taget den himmelske Hjælp forfængeligt: o nei, det er netop med Troens salige Forundring han taler saaledes. Ak, der er en kummerlig Viden, et lurvet Kjendskab til Virkeligheden, som ikke blot er kummerligt og lurvet, men tillige ved alle Leiligheder antager en vigtig Mine, som var denne Viden Andet end Vanære over hver Den, som feigt og forrædersk og misundeligt og tomt. Forandringen; ja, hvor raser Forandringen tøilesløst som her, hvilken Overgang er hurtigere og pludseligere som en Feiltagelse i Narrestregen, som et Træf af en Blind, naar Han end ikke faaer Tid til at afføre sig Ærens Dragt, men Forhaanelsen griber ham i den! Hun stod således, at jeg kunne se det hele. Og Talen dvælede ved at skildre den væsentlige Lidendes Tilstand, fordi man ved at betragte Lidelser tilforladeligst lærer, hvilket det Høieste. Og saa at see saa ringe ud, som jeg gjør sagde Lilien til sig selv at være saa ubetydelig, som den lille Fugl siger jeg er: o, hvorfor er jeg dog ikke bleven til paa et andet Sted, under andre Vilkaar, o, hvorfor er jeg. Men Troen og Troens Lydighed i Lidelser elsker Væxten op, fordi al Troens Arbeiden gaaer ud paa at skaffe det Egne, det Selviske bort, for at Gud ret kan komme til og for da at lade ham raade i Alt. Er ikke det Onde, ligesom de Onde, uenigt med sig selv, splidagtigt i sig selv? Jeg var alene hjemme, lå ude i haven på et håndklæde, og tænkte, at det ikke kunne skade noget at røre lidt ved mig selv. Men naar han da forvisser sig om, at han ikke bærer Skylden, og forvisser sig om, at han fra nu af bærer Ansvaret, hvis han ikke handler: da reiser Frimodigheden sig med overnaturlige Kræfter, da vender han Forholdet om og forvandler vidunderligt Skammen til Ære. At ville være og forblive med det Gode i Afgjørelsen er Sandhedens korte Udtryk for det, at ville gjøre Alt, og i dette Udtryk er der iagttaget den Ligelighed, der ingen Forskjel kjender i Forhold til hiin Livets eller det menneskelige Vilkaars væsentligere Forskjellighed:. Derfor siger Apostelen renser Hjerterne I Tvesindede det er, renser Hjerterne fra Tvesindethed; det er, lad i Sandhed Dit Hjerte kun ville Eet, thi deri er Hjertets Reenhed.

Min mor: Sæd sundt nye og gamle bryster

Ja, engang imellem, maaskee for en Skams Skyld, som man siger. Skal Tvivlen have mindste Skin af Grundvold, da maa den have Uskyldigheden at beraabe sig paa, Uskyldigheden ikke i Sammenligning med andre Mennesker og ikke i Dette eller Hiint, men Uskyldigheden for Gud. Til Lydigheden hører jo ogsaa, og først, det bedende Spørgsmaal og den spørgende Bøn: om det er Faderens Villie, om det ikke er muligt anderledes. Er Tvesindetheden end, hvad man kan have inderlig Deeltagelse med, en overspændt Bekymring, ligesom naar den Syges forskrækkede Indbildning forandrer Lægemidlets Virkning: Kjendet er der, at Straffen forvexles med Sygdommen, at den Lidende dog ikke vil i Sandhed være fri fra Sygdommen, men i Usandhed. Du har vel lagt Mærke til, at blandt Skoledrengene indbyrdes ansees Den for den Raskeste, der gynækolog brønshøj soapy massage ikke er bange for sin Fader, der tør sige til de Andre troer I, at jeg er bange for ham.«Mærke de derimod paa en af deres Jævnlige, at han. Næringssorgen, ak, eller som den jo almindeligere nævnes i et sørgeligt Fleertal, Næringssorgerne, ere ikke ligefrem Sammenligningens Opfindelse. Unegteligt, han gjør en Dyd af Nødvendighed, det er netop Hemmeligheden, det er just det meest betegnende Udtryk for hvad han gjør; han gjør af Nødvendigheden en Dyd, han bringer en Frihedens Bestemmelse (Dyd) ud af hvad der er bestemmet som Nødvendighed. Han har tvertimod egentligen fordret, at der i hans Tilhængere skal være den Inderlighed, at det følger af sig selv med Bekjendelsen naar den fordres; thi den samme Inderlighed kan ogsaa være taus og Gud ligesaa velbehagelig, men denne samme, sande Inderlighed kan visseligen ikke. Og naar saa den Lidende Øieblikket efter igjen kaster, og med Ligegyldighed, hiin Evighedens Tanke bort: hvad Under da, at han finder Lidelsen endnu tungere, tung indtil Fortvivlelse, naar ikke blot Lidelsen tynger, men han selv tynger med paa Lidelsen ved den formastelige Tanke,. Dog hvilken er nu Straffen, som frygtes; hvad forstaaes der nærmere ved den? Dog ogsaa Dette lader sig ikke saaledes nærmere udføre i Almindelighed; det angaaer jo kun hine Indviede, hvis Hemmelighed det er, saa man kan lære en heel Slægt at kjende ved at agte paa en saadan Enkelt, sluttende fra ham til den, fra den Skikkelse. Kun Evigheden, det Gode, og saaledes ogsaa den hellige Skrift er af en anden Mening om Udflugterne, og de meget ærede Kløgtige; thi om dem er det jo der tales, naar der siges Nogle unddrage sig til deres egen Fordærvelse Hebr.10.39.) Forunderligt, man kan altsaa. Betragt Fuglen under Himmelen, see hvor den flyver; maaskee kommer den langveis fra, fra fjerne, fjerne lykkeligere Egne men saa ere disse jo dog til; maaskee flyver den bort, langt bort til fjerne, fjerne Egne saa lad den tage Din Bekymring med! Og paa den anden Side, hvor tungt der end maa gaaes og hvor besværet, dersom Veien dog er Fuldkommenhedens, det er alligevel glædeligt. Er og dette vel Haabløshed at vrage Opgaven fordi den er tung; er dette vel Haabløshed næsten at segne under Byrden fordi den er saa tung; er det vel Haabløshed at opgive Haabet af Frygt for Opgaven: o nei, men dette er Haabløshed: at ville. Ak, nei, ogsaa den væsentligen Lidende har et Ansvar for, hvorledes han har brugt Tiden, benyttet den jordiske Elendighed, om han har benyttet den til evigt at lade sig helbrede. Ak, nei dertil er han for gammel. Hvilken er da Fuldkommenhedens Vei, det er, hvorledes gaaes der ad Fuldkommenhedens Vei? Skjuler ikke hans Sagtmodighed her over deres Brøde, der bliver som langt, langt mindre end den er, ved at han taler saaledes om den; medens den jo dog i en anden Forstand bliver end forfærdeligere ved at synde mod Sagtmodigheden. Et Menneske kan have lidt hele sit Liv igjennem uden at det dog derfor paa nogen Maade med Sandhed kunde siges om ham, at han har villet lide Alt for det Gode. Ja her i Timeligheden skal det maaskee aldrig lykkes nogen Enkelt, selv om det var sandt, at han i Sandhed vilde det Gode, det skal ikke lykkes ham at splitte Mængden ad; men Evigheden den kan, Evigheden griber hver især med Samvittighedens stærke Arme, omslutter. Kun at ville Eet men maa dette nu ikke blive en vidtløftig Tale; hvis Nogen ret vil betænke denne Sag, maa han da ikke først Stykke for Stykke gjennemgaae ethvert Maal, som et Menneske kan sætte sig i Livet, nævne alt det Meget enkeltviis, som.

0 kommentarer
Efterlad et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *